Privatlivspolitik

Jeg er vejleder og underviser i strategier og metoder, som kan hjælpe jer derhjemme, hvor I har et barn, som er i mistrivsel.

Jeg fører journaler, så jeg kan huske, hvad vi har snakket om, og hvad vi aftaler. Disse journaler indeholder notater, som jeg også bruger til at undersøge et givet emne nærmere, således at jeg til vores næste samtaler, har fundet strategier og metoder, som passer lige præcis til jeres behov.

Journalerne, samt oplysninger om jeres navne og kontakt oplysninger opbevares på en stand-alone maskine med kode, som opbevares i et aflåst pengeskab. Stand-alone maskinen er låst inde, når der er samtaler og folk i huset.

Du/I kan til enhver tid får lov til at se, hvad jeg opbevarer af oplysninger om jeres familie.

Journalerne opbevares i 5-6 år efter sidste kontakt, hvorefter de slettes.

Jeg behandler vores samtaler fortrolige, det vil sige, at det du/I fortæller mig i samtalerne overholder reglerne for tavshedspligt.

Jeg har oplysningspligt, som betyder, at jeg fortæller dig/jer, hvad jeg bruger mine journaler til, og at du/I kan klage til datatilsynet, hvis I ikke er enige i den måde, jeg udfører min praksis på.

Desuden har jeg underretningspligt, hvis jeg får mistanke om, at en person under 18 år udsættes for noget, der bringer pågældendes sundhed og udvikling i fare.

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte mig enten på mail:

Helle@Familie-Trivsel.dk

eller på telefon 60 15 85 95